Arbejdsprincippet for en blæser er baseret på teorien om kinetisk energioverførsel i fluidmekanik. Når pumpehjulet roterer med høj hastighed drevet af en motor, udveksler bladene momentum med gasmolekylerne. Under påvirkning af centrifugalkraften kastes gassen ud langs yderkanten af pumpehjulet og danner en luftstrøm med-højt tryk.
Denne energiomdannelsesproces følger Bernoullis ligning, som siger, at summen af kinetisk energi og statisk trykenergi bevares. Sammenlignet med almindelige ventilatorer omdanner blæsere effektivt gassens kinetiske energi til trykenergi gennem en specialdesignet spiralstruktur. Det typiske trykområde kan nå 0,1-1,5 kgf/cm², hvilket er nøglen til dens evne til at levere luft over lange afstande.
Moderne blæsere anvender tre-dimensionel flowteori til at optimere pumpehjulsdesignet, og gennem CFD-simulering (Computational Fluid Dynamics) er effektiviteten forbedret til over 85 %. Tager man et bestemt mærke af centrifugalblæser som eksempel, bruger den et bagud-buet skovlhjul af aluminiumslegering, som kan generere et vindtryk på 10 kPa ved en hastighed på 2900 rpm, med støj kontrolleret under 75 decibel. Dette præcise design gør, at blæseren langt overgår traditionelt ventilationsudstyr med hensyn til energieffektivitet.
